Om A/B Knudsgaarden

Andelsforeningen A/B Knudsgaarden er en veldrevet mindre forening på ca. 20 andelshavere med to opgange på Bellahøjvej 141-143, 2720 Vanløse. Ejendommen er fra år 1952 og stiftet som andelsforening i år 1984.

Foreningen råder over flere faciliteter bl.a. sydvendte altaner, fælles vaskeri, tørrekældre, cykelkældre, baggård med mulighed for parkering og legeplads, garager, loftrum og fiberinternet, samt foreningslokale til overnattende gæster. Derudover er der udlejning af 7 klubværelser.

Ejendommen er løbende blevet renoveret, og har senest i 2023 fået nye fuger i murværket, udskiftet vinduer og hoveddører, samt malet opgangene.

Foreningen ligger i Vanløse på grænsen til Brønshøj, Nordvest, Nørrebro og Frederiksberg med forbindelser til offentlig transport i bus, S-tog og metro.

Ejendomsadministrator er Newsec.